Sådan skåner du dine øjne, når du bruger iPad eller en anden tablet
Det kan være belastende for øjnene, hvis du bruger en iPad eller en anden tablet i længere tid ad gangen. Det gælder især, hvis du i forvejen har nedsat synsevne. Derfor kan det være en god idé at sætte dig ind i, hvordan du skåner øjnene. Det får du en række gode råd til i denne artikel.
Sørg for at indstille skærmen korrekt
Det første, du skal gøre, hvis du vil skåne øjnene, når du bruger en tablet eller iPad i længere tid ad gangen, er at sikre, at skærmen er indstillet korrekt. Skærmens lysstyrke skal være så lav som muligt, men selvfølgelig ikke så lav, at det gør, du ikke kan læse, hvad der står på skærmen.
Herudover er det vigtigt, at du vælger en farvetemperatur, som ikke er alt for blå. Du kan eventuelt vælge et par blue light briller uden styrke, hvis du vil skåne dine øjne. Det er en god investering, som du med garanti vil blive glad for, når du lige har vænnet dig til, at du skal have briller på, når du anvender din tablet.
Sørg for at holde pauser
Det næste, du skal gøre, er at sikre, at du ikke sidder med din tablet i for lang tid ad gangen. Du bør sørge for at tage pauser omkring hvert tyvende minut, hvor du kigger væk fra skærmen i et par minutter. Det hjælper også at rejse dig op, så du ikke sidder forgabt i skærmen, når du anvender den i lang tid på daglig basis.
Det kan samtidig hjælpe dig med at aflaste kroppen, så du ikke bliver træt. Herudover findes der en række apps, som du kan gøre brug af, hvis du vil sikre, at dine øjne ikke bliver overbelastede. Du kan eksempelvis få apps, som automatisk justerer farvetemperaturen og lysstyrken, når det bliver mørkt.
Når alt kommer til alt, så er det vigtigste, at du sørger for ikke at bruge din tablet i alt for mange timer ad gangen hver dag. Sørg for at holde nogle gode pauser, så du får rørt dig en smule. Det hjælper på blodcirkulationen, og samtidig er det en god måde at få noget frisk luft på, så du ikke bare sidder foran skærmen hele dagen.